Legeterapi

- en ”non-directive” tilgang for børn og unge.

 ”Det er en fryd at være skjult,

men en katastrofe ikke at blive fundet.”

(Winnicott,1965)

Marlene har gennem de sidste ti år anvendt legeterapi, som et led i behandlingen af børn

og helt unge med både lettere og svære følelsesmæssige problemer.

Alle børn evner at udtrykke sig kreativt og stærkt gennem leg.

Tanker og følelser kan kommunikeres direkte eller indirekte ved hjælp af sproget. De kan også udtrykkes indirekte via adfærd og leg.

Legeterapi er en nænsom måde at bearbejde følelsesmæssige vanskeligheder på.

Legeterapi er en meget velegnet terapiform for børn og unge med mere kriseprægede problemstillinger. Det kan dreje sig om skilsmisser, dødsfald og sygdom hos barnet selv, eller en af dets nærmeste.

Legeterapi er også for børn med svære følelsesmæssige vanskeligheder. Børn der har været udsat for svigt fra deres nærmeste.

Den særlige en-til-en relation, som tiden i legerummet giver mulighed for, kan få selv et meget følelsesmæssigt skadet barn til at yde sit bedste, for at få det bedre med sig selv. Det at blive set og respekteret, som man er, er med til at vække barnets egen evne til at hele indre sår.

Via mødet med en accepterende, reflekterende og anerkendende voksen, formår selv meget følelsesmæssigt forstyrrede børn ofte, at genopbygge større evne og tillid til at indgå i en mere givende relation til andre mennesker.

Legeterapi, ud fra en ”non-directive” tilgang, er en effektiv og respektfuld måde at arbejde terapeutisk med børn og teenagere på. Legeterapi er velegnet til direkte arbejde med følelsesmæssige problemer.

I en tryg og tillidsfuld atmosfære, vil barnet føle sig fri til at udtrykke og undersøge egne følelser og tanker. Sammen med barnet reflekterer den voksne over de temaer, barnet slår an i legen.

I legerummet støttes barnet eller den unge til en større opmærksomhed på egne følelser. Når vanskelige følelser udtrykkes og opleves i en accepterende menneskelig relation mister de meget af deres destruktive kraft.

Formålet med legeterapi er, at barnet bliver i stand til at bevæge sig væk fra en tilstand, hvor det er offer for sine egne stærke og ikke-kendte følelser, til en tilstand med øget evne til at mærke egne følelser, og til at rumme og udtrykke dem.

I ”non-directive” legeterapi lader man barnet selv vælge hvornår, hvordan og i hvilket tempo, det vil bearbejde egne problemer. For at barnet bliver i stand til at bearbejde sine vanskeligheder i en tryg og fri atmosfære, involverer den voksne sig aktivt, engageret og reflekterende igennem hele sessionen.

I legeterapi ligger valget af temaer og fokus for legen, og handlingerne i legerummet, hos barnet eller den unge. Den voksne sørger for gennem helt basale rammer at sikre, at barnet ikke kommer til skade, og at legematerialet ikke ødelægges.

Varigheden af en terapisession er altid 45 minutter. Hvor mange sessioner, der skal til, afhænger af karakteren af barnets vanskeligheder. Har barnet været udsat for langvarigt omsorgssvigt, øges graden af barnets følelsesmæssige vanskeligheder, og dermed også længden af det terapeutiske forløb.

For svært følelsesmæssigt belastede børn, må der forventes et længerevarende, ofte flerårigt, behandlingsforløb.

For mange børn er ti til tolv sessioner fint, hvorfor et sådant forløb kan finde sted under sygesikringsordningen. Barnet henvises til terapi af egen læge.

Alle behandlingsforløb indledes med tre gange med legeobservation, efterfulgt af en vurdering og anbefaling. Ved længerevarende terapiforløb, laves der altid en skriftlig rapport og ny vurdering hvert halve år.

Det anbefales ligeledes at hvert halvårsforløb, suppleres med minimum to samtaler med barnets primære omsorgspersoner. Den ene efter tre måneder og den anden som afslutning på hvert halvår.